Translate

lørdag den 18. juni 2011

Jeg havde engang et håndmalet rokoko ur

Her ligger synderen, og uret står i baggrunden.


 Ingen muglighed for at komme med limbøtten.


 Sidemotiver med romantiske rokoko motiver.


Og den anden side.


 Forfra mange små roser.
I 1983 malede jeg mig et rokoko ur, det tog lang tid, og jeg har også selv lagt masser af guld på og brændt det. (jeg havde jo porsenlænsmaler skole og brændte og lagde guld på for mine elever og også mig selv)
Men forleden nat vågnede vi med et ordentlig brag, Rufus (som tit sider bag gardinet)blev forskrækket over et eller andet nede i gården, han kom til at sparke uret ned så det ramte radiatoren, og det var så enden på det ur.
Han er ellers ikke klodset, men har kostede et par krystalvaser fordi han tror han kan få sin snude ned og drikke af vandet.
Posted by Picasa

11 kommentarer:

  1. Åårh hvor er det en skam med uret - men hvor er det smukt malet (det man kan se af det nu) ;)

    SvarSlet
  2. Sikke en skam - især hvis misling normalt ikke er klodset. Men som Jette også siger, var det virkelig et smukt ur...

    SvarSlet
  3. Ærgerligt at mis var så klodset, jeg ved lige nøjagtig hvor meget arbejde du har lagt i det ur med dine fine strøg og guldkanter, plus brændinger, men da du ikke kan lime det, så må du scrappe lidt om det og missen, så du kan bevare mindet om det !

    Ha' en fortsat dejlig dag - knus fra
    Hjørdis :0)

    SvarSlet
  4. Hold da op, sikke et arbejde med at male det ur - og kedeligt at det var katten der skulle ødelægge det.

    SvarSlet
  5. Ååh nej hvor ærgerligt! Og det er jo svært at være sur på sådan en sød misser... De gør det jo ikke med vilje... Vi har også haft sådan nogle uheld. Men øv!

    SvarSlet
  6. Ej da ... hvor ærgerligt! Sikke flot dit ur var - og sikke meget arbejde du havde lavet på det! Skarnskat! :o)

    SvarSlet
  7. Kære Karen.
    Nårh hvor er det synd, det er jeg ked af at høre, det var jo meget smukt. Sikke en lille bisse Rofus er, men han er nu tros alt også rigtig dejlig. Men rigtig øv med det fine ur- Knus fra Lise

    SvarSlet
  8. hvor trist at miste et ur som du selv har malet og lagt så meget energi i og som ikke kan erstattes men jeg er helt sikker på at mis ligger der og er ked af det, de er ellers så fikse til at smyge sig rundt om alt men ikke noget at gøre når en kat bliver forskrækket men rigtig ærgeligt at miste et kært minde om en tid

    SvarSlet
  9. Jaeee, selvføgelig er det ærgeligt, men jeg kan ikke blive sur på Rufus, uret var koldt porselæn og Fusse er varm, kælen og dejlig levende, og han er ellers god til at balangcere rundt mellem alle mine ting. Og efter 25 år som porcelænsmaler har jeg stadig en del. v.h. morkaren.

    SvarSlet
  10. ØV! Sikke ærgeligt! Er det helt umuligt at klinkeskårene?

    Måske resterne ellers kan bruges til noget andet? mosaik? De er så fine at det er synd at smide dem ud!

    SvarSlet
  11. Øv bøv, hvor er det ærgerligt, det er et virkeligt smukt ur, med en dejlige historie :)

    SvarSlet