Translate

tirsdag den 7. maj 2013

Flere sider til mit kvindealbum.

Et kvinde/pige album uden Rita ville være utænkelig, Rita og jeg var nærmest uadskillige i barndommen og ungdommen, jeg har fortalt om Rita flere gange (i andre albums og på hendes fødselsdag 7-12) så jeg tror jeg vil fortælle lidt om hvordan vi fandt hinanden, i den opgang og baggård hvor jeg boede (på Vesterbrog) var der en del børn men alle drenge, det tænkte jeg ikke så meget over, for min hverdag var jeg jo også omgivet af drenge (tre brødre) jeg deltog i de vilde lege og når der var gadekampe var jeg også med, jeg var god til at stå og sparke til de drengeben i bunken som jeg kunne se ikke var min brors, skraldebøtter, plankeværker og cykel skurtage var jeg lige så god til at komme over som drengene.
Men en dag da jeg var omkring 7år gik der pludselig et lille væsen rundt i gården mellem den flok beskidte unger jeg tilhørte, hun var (syntes jeg) mærkelig, hvide skind støvler, hvide gamacher og næsten det værste en hvid kanin skindspels med kyse, ud fra siderne i kysen stak der de mest røde hårlokker (jeg har aldrig set nogen, med så rødt hår siden) huden var næsten lige så hvid som pelsen, men hendes øjne lyste klart blåt i alt det hvide, vi kikkede på hinanden men talte ikke sammen, hun gik bare rundt og spyttede i lyskasserne, pludselig kom hendes far og tog hende med op. 
jeg havde delvis glemt dette lille særsyn til jeg en dag kom hjem fra skole, (første klasse), min mor fortalte mig at den lille pige var blevet skambidt af viceværtens schæfer hund om formiddagen, det er så syndt for hende, og du skal gå op og besøge hende, hun bor oppe på fjerde sal, det var jeg  ikke meget for, jeg kender hende jo ikke sagde jeg, men min mor holdt fast, se så at komme af sted, og jeg var jo vant til at lystre, jeg gik langsomt op af trappen til jeg nåede mellem tredie og fjerde sal, der mødte jeg en yngre dame der var ved at vaske sin trappeafsats, når er det dig der render heroppe og sviner min trappe til hvæsede hun, jeg var parat til at vende om og løbe ned igen, men fik dog fremstammet at min mor havde sagt jeg skulle gå op og besøge den lille pige der var blevet bidt af en hund, og så skete der et mindre mirakel, kvinden vendte på en tallerken: nej hvor er det sødt af dig at du kommer op og ser til min lille Rita, og jeg blev hevet ind til Ritas seng, fik en stol at sidde på, der hun lå i sin seng med arme og ben forbundene, hun kikkede bare på mig, sagde ingenting, Ritas mor vimsede omkring bød på saftevand og småkager, og sagde jeg endelig måtte komme igen og besøge Rita, jeg tænkte, ja ja lad os nu se, der var jo ikke meget ved at sidde og kikke på det tavse "mumie" men så fik jeg øje på Ritas legetøj der stod for enden af hendes seng, der var den flotteste dukkevogn fuldt af dukker og bamser, så jeg blev enig med mig selv om at jeg kunne da godt komme igen i morgen, ak ja sådan begyndte det venindeskab, Rita var fire år og enebarn, og der udviklede sig et venskab som ikke kan beskrives. dette skete i 1947/48 i krigens tid, viseværtens hund havde dårligt øre, og da Rita gik i gården så hun den slikke på vandposten,  lukkede hun op for vandet og da hunden drak ville hun nulle den bag øret, og den gik fuldstændig amok, den burde været aflivet, men viceværten havde tobakshandel og var plaget af indbrud fra gårdsiden, hunden sov i butikken, og viceværten gav Rita en dukke, men når vi gik på gaden og mødte en hund gik Rita om på den anden side af mig så jeg var mellem hende og hunden.
P.s. man skal ikke gøre sig bedre end man er, jeg indrømmer gerne at den verden jeg kom til at kende oppe hos Rita, var vidunderlig, når vi løb i byen for Ritas mor fik vi tit en 25 øre hver, og ved spisetid bad Ritas mor mig om at spise med, for som hun sagde til Ritas far, når de var alene sad Rita og stak til maden, men hvis jeg sad overfor hende gik det meget bedre med at få maden ned, og deroppe smagte jeg for første gang stegt kylling, fiskefileter og kød der ikke var "rørt fars" der kom jeg så lige tilbage til maden igen, 
Rita blev kun 26 år, (hun er gudmor til min ældste søn) hun var sund og rask, nybagt mor til en lille pige den ene dag og forfærdelig syg af leverkraft den næste dag, det gik knap nok op for mig hvor alvorligt det var før hendes far ringede og sagde: nu bliver du meget ked af det Karen.  og det havde han ret i.

Nu vil jeg fortælle om fru Sunke, min "feriemor" Jeg slog Sunke op på PCen for at se om der stod noget om de to piger jeg havde leget med, og pludselig ser jeg ind i fru Sunkes myndige blik, en mærkelig fornemmelse, jeg kaldte på Max, for han kendte også fru Sunke, (vi har været på besøg med de tre små drenge da vi var unge) så han og jeg fik en lille sludder om gode gamle dage.
Da jeg gik i første klasse sørgede min klasse læreinde for jeg fik en ferieplads, for som hun sagde til mor: er der nogen der trænger til at komme ud i solen, er det Karen. Jeg skulle til Lolland, og på hovedbanegården gik jeg rundt mellem de andre børn og sagde: jeg skal til Holland, kan det virkeligt passe spurte de andre mødre min mor, nej nej hun skal til Lolland, hun kan bare ikke tale rent endnu.
Jeg havde en stor seddel om halsen med mit navn og mine ferieforældres navn på, madpakke, saftevand i samfundsflaske og en lille kuffert med tøj (fra børnenes kontor) da vi nærmede os Storstrøms broen kom en togbetjent i gennem vognene og sagde vi ikke måtte lukke vinduerne op når vi kørte over vandet, da vi kørte over broen røg vinduerne op, og sodavandsflasker madpapir og lig. røg ud af vinduerne, i Nykøbing skulle jeg skifte til et tog der kørte over Lolland, der var en sød dame der hjalp de små der ikke havde taget turen før, og lige før Maribo kom hun igen og fortalte når toget holder næste gang skal du stå af.  Det gjorde jeg, men den søde dame kørte videre med toget mod Nakskov, jeg stod der mellem en flok fremmede børn, som blev hentede en efter en, til sidst var der ikke mange børn tilbage, hos mig var der optræk til panik, der kom nok slet  ikke nogle, og hvad så, jeg kunne ikke finde hjem selv!!  men pludselig kom der en stor tyk bondemand, kikkede på mit skilt og råbte: jeg har fundet hende Laura. det viste sig de havde ledt efter en lidt støre pige da de selv havde to, en et år yngre end mig og en et år ældre end mig, se billedet jeg sidder i midten og pigen til venstre er et år yngre end mig.
Nu kom jeg så op at køre i hestevogn meget spændene, jeg sad og så på hestens store numse, et særsyn for en lille pige fra stenbroen, der var godt nok af og til hestevogne i gaden derhjemme, alle varer blev fragtet på hestevogn eller trehjulet cykel, ikke kun øl og sodavand, men både brændsel og kolonial vare, men at sidde deroppe og køre var stort. den første dag gik stærkt, og da jeg skulle i seng var der sat en lille barneseng op på rapoen på første sal der skulle jeg sove, da lyset var slukkede blev det for meget, jeg græd stille ned i den alt for store og tunge dyne jeg havde over mig, ude på loftsgangen havde tjenestepigerne værelser, og en af dem hørte mig og hentede fru Sunke, da fru Sunke kom steg den stille gråd til voldsom hulken, er du syg? har du ondt nogen steder? eller hvad er der dog i vejen, jeg kunne kun svare: min mor min mor, jeg vil have min mor, det  greb fru Sunke rigtig an, hun satte sig på en stol ved sengen, holdt mig i hånden, lovede at blive hos mig til jeg sov, og Karen, hvis du stadig vil hjem til din mor i morgen skal jeg nok sørge for du kommer det. Næste dag listede jeg ned i køkkenet, lidt flov over nattens oplevelser, køkkenet var meget stort og der var et bryggers lige så stort, jeg fik morgenmad, sad på en høkasse, og kikkede på fru Sunke og de to piger der tjente på gården, de havde travlt med at forberede middagsmaden (som blev indtaget klokken 12) hr. Sunke som sikkert havde hørt om min hjemve, kom ind og sagde, hvis du gerne vil hjem til din mor lille Karen, så kommer du det, men der sker vel ikke noget ved du lige går med mig ud og ser alle de små grise der er født i nat, det ville jeg gerne, og ude i laden, blev jeg vejet på grise vægten og målt op af en dørstolpe med et rids af en kniv, (det gentog sig hvert år, og igen når jeg skulle hjem, ingen var stoltere end hr. Sunke over hvor meget jeg var vokset og havde taget på, på de seks uger jeg var der) jeg blev enig med mig selv om at jeg kunne da godt blive der lidt længere, og i løbet af et par dage elskede jeg at støve rundt i stald og lade og følge med i alt hvad der skete, Sunkes to døtre gik stadig i skole til fire hver anden dag, deres ferieår faldt senere end i København, når de så kom hjem sagde de til mig: puha hvor du stinker af stald, mærkeligt for jeg kunne ikke lugte noget. Vi legede naturligvis når de havde fri, mest med den yngste, den ældste var allerrede ved at blive en "lille dame" jeg var fast feriebarn hos Sunke lige til jeg gik ud af skolen, og karlene på gården lærte mig at cykle, på en høj herrecykel, når jeg tog hjem havde jeg en mere fyldt kuffert og en kasse med tøj Sunkes piger var vokset fra, og hvert år til jul kom der en stor kasse med æbler, en flæskesteg og en julegave til mig, jo jo et kvindealbum uden fru Sunke er helt utænkeligt. 
Bare ikke dette indlæg er blevet for langt, men hvis i er med endnu vil jeg gerne takke for alle de søde kommentarer jeg har fået, ind til videre er det jo mest barndomserindringer, men barndommen får jo også en ende. knus morkaren.

22 kommentarer:

  1. Du er bare helt fantastisk til at fortælle. Fine sider i dit album.

    SvarSlet
  2. Sikke mange dejlige erindringer du har med dig i dit liv Karen- det er spændende at læse, og du har kendt mange dejlige mennesker.
    Sørgeligt med din veninde!! men det må være fantastisk at kunne huske alle de specielle situationer!
    Knus,Dorthe

    SvarSlet
  3. Jeg var med hele vejen! Det er nogle fantastiske historier du fortæller, om en tid så anderledes end nu, og så er det trods alt ikke længere siden..! :) Tak for kigget!

    SvarSlet
  4. Många minnesvärda kvinnor du haft i ditt liv! Sorgligt med din kära väninna! Fina sidor det blir i ditt kvinnoalbum!
    Kram

    SvarSlet
  5. Hold da op nole fantastiske fortællinger! Flotte sider. Jeg håber at du får historierne med i siderne!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, Karina, jeg har lavet ret store tags i de sorte kuverter og dem vil jeg skrive så meget som mugligt på. knus morkaren.

      Slet
  6. Jeg er med hele vejen kan du tro. Jeg elsker at læse dine erindringer. Du har oplevet en masse spændende og husker ting fra en (hård) tid, før de fleste af os var kommet til verden. (du er jo en anelse ældre end mig )
    God aften herfra.

    SvarSlet
  7. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  8. Så fine sider!
    Og så spennende å lese det du forteller. Trist at din venninne Rita gikk bort så altfor tidlig.
    Klem, Heidi:)

    SvarSlet
  9. It was really nice to read about a little part of your life, when you were young. You have some great memories. The album is looking really good.

    SvarSlet
  10. hov, det var helt undgået min opmærksomhed at du var ved at vise det lovede kvindealbum så jeg må da lige lidt tilbage på bloggen. Det er spændende at høre om alle dine oplevelse, og dejligt at du sørger for at få dem med i albummet

    SvarSlet
  11. Uha hvor er du god til at fortælle - det er jo som at have været der selv. Får du mon plads til al den tekst i albummet? - det er da næsten synd andet.
    Skønne sider - og helt imponerende hvor mange billeder du har af de forskellige mennesker fra din fortid.
    Glæder mig til at se mere :)
    God onsdag.
    Knus

    SvarSlet
  12. Flotte sider og fantastisk god fortælling.

    Ha en god dag

    SvarSlet
  13. Fantastiske fortællinger og skønne sider du har lavet.

    SvarSlet
  14. du burde skrive bøger om alle dine oplevelser, sikke fortælling og utroligt du kan huske alt det. God aften til dig

    SvarSlet
  15. Flotte sider - god fortælling, morkaren utroligt du kan huske så meget, spændende læsning, som altid når du skriver noget.
    God Kr.Himmelfartsdag

    SvarSlet
  16. Ja, jeg giver Pia ret i, at du burde skrive bøger. Det er meget spændende læsning og flotte sider i dit album.
    Du spurgte mig om det virkelig var min farmor på billedet på mit shabby chic LO...ja det er det. Hun er 18 år gammel....så billedet er taget i 1924.
    God weekend til dig.
    Knus Lise

    SvarSlet
  17. Hvor er det bare en fantastisk bog du laver der Mor Karen og jeg er helt tryllebundet af dine fortællinger.
    Det kunne ellers være hyggeligt, at komme på et tegnekursus hos dig, jeg er sikker på, at du kunne lære mig en masse! :)
    Fortsat god weekend!

    SvarSlet
  18. super fin bog du laver om kvinderne i dit liv, lige som jeg jo gjorde.. dine historier er super fine at læse osse og spændende.hav en dejlig weekend og hej her fra mig

    SvarSlet
  19. Kære Karen

    Du er ikke bare en dygtig scrapper, men også en god fortæller.
    Spændende at høre om kvinderne i dit liv.

    Knus :)

    SvarSlet
  20. ihh super hyggeligt at læse om din HOLLAND tur og hestenumsekørsel.. det var da tider dengang tænk at opleve at rejse alene sådan når man er lille ;O) tak for historien.

    SvarSlet
  21. Kære Karen nogle skønne sider med Rita din dejlig veninde og fru Sunke. Det er så skønt og gribende det du fortæller om Rita, og jeg forstå dig så inderligt du savner hende. For det er tydeligt I havde et skønt og varmt venskab i alt for kort tid. Og hvor er det skønt at høre om dit ferie barne tid hos familie Sunke, har jo også hørt lidt om dem fra dine erindringer. Men skønt at høre mere knus fra Lise.

    SvarSlet