Kvindealbum.

Så blev mit kvindealbum endelig helt færdigt. Ideen med perler mellem siderne var ikke god, måske var siderne for tunge eller hvad ved jeg, men de saksede og dinglede fra side til side der var slet ikke hold på noget. 

Og så var gode råd dyre, jeg havde jo klippede huller i både sider og omslag, efter en dag eller to i tænkeboksen, lavede den der "foldefidus" man kan lave afstand med, men jeg måtte jo kamuflere alle de huller jeg havde klippet, det gik med ekstra papir og blonder.

Jeg havde jo købt G45 Ladies Diary, meget smukt papir, og så vil jeg sige tusind tak til alle der har bistået med pynt og udskæringer, en del stammer fra Charlotte Ravns dejlige candy, og meget fra de advents gaverne jeg har fået og sidst men ikke mindst sendte Jette Munkbøl en del udskæringer fra sin "silhuette" da hun hørte om min plan med kvindealbummet.

Flot ryg ikke, det er nok det bredeste minialbum jeg har lavet, jeg skar kuverterne op i begge ender så der er også store tags jeg kan skrive lidt på om de kære kvinder. Det kan godt være de første historie er lidt triste, men livet er jo ikke lutter lagkage, og bare rolig der kommer også noget der er mindre trist.

Vi begynder med mormor, født omkring 1875, fik 10 børn, først to drenge, der begge fik en håndværks uddannelse, men dernæst otte piger, (dem kommer jeg tilbage til) de skulle jo bare ud og tjene som stue og kokkepiger, den yngste af pigerne blev kun to år, hun spiste en blånelse tabelet (sådan en man brugte i skyllevandet når man vaskede storvask) og selv om der var så mange børn var det svært for mormor at komme over, hun har nok følt hun ikke passede godt nok på hende, bolcher og den slags var der ikke råd til, så alt der bare lignede et stykke slik puttede de små i munden.

Mormor var rund (og blød) dejlig for os børn at putte hos, (hun havde 29 børnebørn) vi besøgte hende tit, og i min tidligste barndom holdt vi altid jul hjemme hos hende og bedstefar.

Da bedstefar (der var anlægsgartner) pludselig døde og mormor ikke rigtig kunne klare sig selv længere kom hun på et plejehjem, der syntes de, mormor var for fed og satte hende på en skrap slankekur, hun var derfor altid skrupsulten, hun klagede sin nød til sine døtre, og moster Helga der var blevet gift med en landmand på Lolland, sendte regelmæssigt pakker med mad til hende, hvis personalet opdagede det tog de dem fra hende og delte indholdet ud mellem alle på plejehjemmet (det skulle ikke undre mig om de åd det selv) men en skønne dag fik mormor en pakke som ingen havde opdaget, hun gemte den under sin seng, da der så var sagt godnat og lyset var slukket fandt mormor sin pakke frem, der var en hel stegt kylling en hjemmebagt kage et glas honning (Helgas mand havde bistader) og andre lækkerier, mormor spiste og spiste, og blev så forfærdelig syg om natten, hendes mave, var jo vant til at være tom, hun døde en smertefuld død, jeg hørte min mor og hendes søstre tale om at hendes mave var bristede.

Så er der min farmor, lidt ældre end mormor kan jeg regne ud, hun fikogså ti børn, først fem drenge, (hun mistede også et barn den tredie søn Niels døde som barn af stivkrampe), og så fem piger hvoraf de sidste to var tvillinger, min far var den ældste, jeg har ingen erindring om hende, hun var lige død da jeg opsøgte min far for at lære den del af min familie at kende, men min bror Calle der er vokset op hos min far og været meget hos farmor siger hun var meget sød og kærlig, i 1946 blev den fjerde søn som arbejde hos DSB kørt i hjel i tæt tåge sammen med hele det sjak han arbejdede sammen med, han efterlod kone, og to små børn på 2 og 4 år. de sidste år hun levede var hun næsten blind, og så tænker jeg: var det grøn stær, som ikke blev behandlet, og er den slags arveligt.

Jeg håber ikke i syntes dette er alt for trist læsning, men det skal da med, jeg havde lange ører som barn, lyttede til hvad mor og mostrene talte om, og de alvorlige ting husker man nok bedst. 

Hvis i er med endnu og gider lægge en lille kommentar bliver jeg meget glad, knus morkaren.